Arbejdsdag 9. April 9:30

Grundejerforningen holder arbejdsdag 9. april 2016

 

Vi mødes ved fodboldbanen kl. 9:30.

Frokost i solen

Undervejs vil foreningen være vært for en enkel frokost med en øl/vand og kaffe. Vi håber på godt vejr og en hyggelig dag og forventer at være færdige par timer over middag.

Både børn og voksne er velkomne.

Blandt arbejdsopgaverne vil være flisning, oprensning af grøfter, mm.

Medbring arbejdstøj, handsker, evt. en trillebør og en rive/skovl – og godt humør.

Med venlig hilsen

Bestyrelsen

 

 

Fastelavn 2016

Grundejerforeningen afholder Fastelavn Søndag d. 6. februar 2016, kl. 11.00

Vi samles store som små på fællesarealet for at slå katten af tønden. Der vil være:

  • Lækre fastelavnsboller til alle..
  • Varm chokolade til alle.
  • Gaver til de ”kongelige” og masser af slag på tønderne.

I lighed med tidligere år vil der være 3 tønder til aldersgrupperne 0 – 6 år, 7 – 16 år, 17 – 100 år

På gensyn

Bestyrelsen

 

Giv din stemme til Borup Kino

På få år er det lykkedes for en gruppe ildsjæle at re-etablere Borup Kino til glæde for mange. Udover aftenforestillinger er der børnebio for skolebørn mm. Man søger nu fondsmidler til en renovering af biograf og bygning, men der er brug for din stemme og vi viderebringer nu nedenstående opfordring fra gruppen bag Borup Kino.

Borup Kino har netop fået oprettet et projekt på undervaerker.dk hvor der søges om støtte til renovering af Borup Kino. Det er RealDania der står bag denne kampagne for ildsjæle om at søge støtte til at skabe de gode rammer for fællesskabet.

Gå ind på undervaerker.dk og klik på projekter, og find Borup Kino og støt. Det er på den måde Borup Kino kan gøre sig gældende i kapløbet om at blive udvalgt til økonomisk støtte.